Spar penge på din bolig med en boligadvokat

29 marts 2021
Lotte_Hindsberg

Går du med planer om at købe en ny bolig, kan du med fordel allerede inden du går igang hyre en boligadvokat til at hjælpe dig igennem alle boligkøbets faser. En boligadvokat er en jurist med speciale i boligkøb og er ekspert i alle de faldgrupper du kan risikere at falde i, når du køber en ny bolig og kan spare dig for mange penge.

Helt fra start når du skal forhandle med banken om et boliglån, kan det være en fordel at tage din boligadvokat med. Det er vigtigt at huske at din bankrådgiver er ansat af banken og han er ansat til at skaffe banken den bedste handel. Din boligadvokat er derimod ansat til at skaffe dig den bedste handel og selv små fordele i din favør, kan blive til en anselig sum over en 30 årig periode.

Selve boligkøbet

Din boligadvokat kan også være behjælpelig når du har fundet den bolig du ønsker at købe. Han kan hjælpe dig med at gennemgå boligen for fejl og mangler. Han vil typisk vide hvilke steder det er klogt at få kigget på og som også kan bruges, når der skal forhandles pris med sælger og ejendomsmægler.

Til sidst når i er blevet enige og der er lavet en købsaftale, så husk at få skrevet et forbehold ind i aftalen, der sikre at den først er gyldig, når din boligadvokat har godkendt den. Der skal også laves et skøde på baggrund af købsaftalen og det skøde skal tinglyses. Det er først når skødet er tinglyst at boligen er din. Det gælder også selvom du forlængst har modtaget nøglerne og er flyttet ind.

Du kan få din boligadvokat til at stå for det praktiske i forbindelse med tinglysningen. Både sælger og køber skal underskrive. I dag foregår det med hjælp af NemID.

Flere Nyheder