Derfor skal du hyre en boligadvokat, når du køber bolig

05 juli 2021
Lotte_Hindsberg

Processen, når der skal købes bolig, er fuld af faldgruber, hvor du kan ende med at stå med en bolig, som du enten har betalt for meget for eller i sidste ende ikke kan sælge, og du vil lide et stort økonomisk tab.

Den situation kan du mindske ved at hyre en boligadvokat, som er en jurist med speciale i køb og salg af boliger. Der kan også være mange penge at spare ved at have en boligadvokat med, når du skal forhandle med enten banken eller sælger.

Tag din boligadvokat med i bankerne

Når du skal købe en bolig er det første at du får et boliglån. Her er det ikke alene en god ide at tage et møde med flere banker og høre hvad de kan tilbyde dig. Det er også en god ide at tage din boligadvokat med. Han er som din bankrådgiver vant til at forhandle lån og lykkes det ham at få lavet selv små ændringer til din fordel, kan det over en 30 årig periode betyde ikke så lidt. Det er vigtigt at have i mente at bankrådgiveren er ansat til at sikre at banken får den bedste handel. Boligadvokaten er ansat til at varetage dine interesser. 

Det samme gælder når du skal forhandle med sælger eller ejendomsmægleren. Ejendomsmægleren er på samme måde som din bankrådgiver ansat til at varetage sælgers interesser og sikre at han får den bedst mulige handel. Hvilke kan betyde at han fremhæver de positive sider og knap så meget boligens mindre gode. Her er det din boligadvokats job at sikre, at du har det rigtige grundlag at træffe din beslutning på, samt at du ikke betaler mere end hvad boligen er værd. Deltager din advokat ikke så husk at sikre dig ved at lave et forbehold i købsaftalen, at det først er gyldig, når din boligadvokat har godkendt aftalen.

 

Flere Nyheder