Brug regnmålere til at få den perfekte have
Regnmålere er ikke så tosset endda! Du kan med fordel bruge regnmålere til at holde styr på hvor meget vand dine blomster og planter skal have. Hvis man har faste vandingsdage i haven, så vander man tit bare den mængde man plejer uden egentlig at tjekke hvor meget regn blomsterne har fået over natten eller ugen.
Med regnmålere kan du meget nemmere holde styr på hvor meget nedbør der er faldet i løbet af natten og herefter regulere vandmængden til blomsterne. En regnmåler fylder ingenting ude i haven og kan endda pynte til haven.
Kort sagt, så er regnmålere bare en pind og et målebæger på toppen, men du kan heldigvis få mange sjove og søde regnmålere i dag. Det kan give lidt ekstra hygge og charme til haven. Du kan få alt fra fine fugle til en frø iklædt regntøj på toppen af regnmåleren.
Sådan skal din regnmåler stå i haven
For det første så giver regnmålere kun mening at have i haven og ikke på en terrasse. Regnmålere skal nemlig placeres nede i jorden, cirka 80-100 cm over jorden. Den skal også gerne stå et godt stykke væk fra planter, træer, blomster og lignende. Den skal altså stå lidt for sig selv og gerne frit, så man kan få en mere præcis måling. Derudover skal regnmåleren placeres så måleglasset hænger vandret. Hvis din regnmåler placeres korrekt, så kan du sagtens få meget præcise målinger af regnen.
Giv en regnmåler til en der elsker sin have
Hvis du kender en bedsteforældre, veninde eller familiemedlem som bare elsker sin have og går op i den, så kan det være en regnmåler skal være den næste gave. Det er en super sjov gave fordi det ofte ikke er noget der står på ønskesedlen. Mange tænker ikke lige over at de skal have en regnmåler i haven, men når først de har den, så er de faktisk rigtig glade for den. Der findes mange haveentusiaster derude og til dem er det en fantastisk gave. Derudover kan du jo vælge regnmålere som passer til personernes stil og personlighed. Hvis din bedstefar fx er landmand, så kan du vælger en regnmåler med en traktor på toppen.